|
Skovmose/Kærneland
Skovmose er en meget anbefalelsesværdig strand for alle - singler, familier og ældre - for stranden er rimelig sikker og man har et godt overblik. Der er lækker sandbund i havet og stranden er opdelt i to: En ren sandstrand 30-50 m bred, og en bevokset del med klitter 20-30 m bred. Bagved er der marker, typisk korn.
Kør fra Sønderborg mod Skovby på Als. Drej til højre i Skovby, og fortsæt mod Syd af vejen mod Kegsnæs. Cirka 1,5 km fra Skovby står der ved "Kærneland" et skilt, der viser mod stranden. Kør ad denne vej, fortsæt helt til enden af den store parkeringsplads. Gå over diget, så ligger stranden foran dig, går man til venstre vil man sandsynligvis se en del nøgenbadere.
I området finder man nemt overnatning, der ligger en campingplads helt ud til stranden, men der er også alle muligheder for at leje et sommerhus.


Als er et dejligt sted hvor man med fordel kan tilbringe ferien. Den største by hedder Sønderborg, her kan man finde et hyggeligt byliv med caféer, restauranter og shopping. Kommer man længere østpå, væk fra Sønderborg, finder man skøn natur og flere gode strande. Her er campingpladser, feriecentre og sommerhusområder.
Netop strandene er en af grundene til at vælge Als til årets sommerferie, I Sønderborg hedder bystranden "Fluepapiret", som navnet antyder kan der være mange mennesker på gode sommerdage. "Fluepapiret" er en god bred strand lige syd for centrum, tæt på Sønderborg Slotspark.
Har du kommentarer til denne strand eller kender du en anden god strand i Danmark, så hører vi gerne fra dig. Du kan maile til os her.
 |
|
Skøn sandstrand ved Skovmose
|
|

Forsiden

Asserbo/Liseleje

Tisvildeleje

Houstrup Strand

Husby Klit Strand

Kysing Strand

Amager Strandpark

|
|
|