|
|
Nyd en solrig golfferie i Spanien
|
Spanien er det perfekte sted at spille golf under varmere himmelstrøg. At mange af banerne samidig ligger smukt og naturskønt er blot en bonus.
Spanien har mange verdensklassebaner, selvom det kan være svært at finde ud af hvor man skal tage hen på golfferie, så ligger der heldigvis gode baner over hele landet, så uanset om du er mest til Andalusien eller Costa Brava-kysten er det ikke svært at komme til at spille golf.
Der er flere end 300 baner at vælge mellem, men tager du til Malaga må du unde dig selv en runde eller to på Las Brisas. Du vil finde banen spændende og udfordrende med dens mange vandhuller, bunkers og områder med højt græs.
Andalusien er kendt som det bedste sted i Spanien at spille golf, der er masser af steder at vælge mellem hvis du tager hertil. En af de mest berømte klubber er Valderrama Golf Club der ligger på Costa del Sol. Her kan du spille 18 huller på en bane der blev designet i 1970'erne, beliggenheden er fantastisk og banen var vært for Ryder Cup i 1997, et fint sted at teste sine færdigheder. Banen bliver primært brugt af medlemmerne, men gæster har adgang til banen på faste tidspunkter hver dag.


Et andet velkendt sted for golf i regionen er Real Club de Golf Sotogrande der blev grundlagt i 1964. Banen ligger naturskønt med store greens og lange tees, ved siden af 18-hullersbanen ligger en mindre 9-hulsbane hvor du kan afprøve dine færdigheder.
Går golfrejsen til Costa Calida, så slå et smut forbi La Manga Club hvor du finder hele tre baner i topklasse, de er henholdsvis par 71, 72 og 73. La Manga Club er stedet for golfentusiaster der her har rigtig gode forhold med adskillige faciliteter. Klubben er verdensberømt, i knap 40 år har man her afholdt et hav af mesterskaber, deriblandt den spanske PGA og fem Spanish Open.
Kulturelle Valencia er også en mulighed for at kombinere en varm ferie med god golf, besøg El Saler der siges at have en af Europas bedst konstruerede baner. Beliggenheden i et naturreservat på kanten af Middelhavet er unik, her er kun kort til stranden. Selv erfarne spillere vil synes om denne bane der byder på et varieret terræn.
Planlægger du et bo omkring Costa Brava, så slå et smut forbi PGA Catalunya Resort der ligger i Caldes de Malavella. Der er to 18-hullers baner der vil være spændende for alle, uanset erfaring.
Dette er blot nogle af Spaniens topgolfbaner, du kan selvfølgelig finde mange flere, find bare udstyret frem og kom afsted.
 |
|
Spanien har mange pragtfulde golfbaner
|
|

Verdens mest romantiske strande

Opdag Tenerifes charme og pragtfulde natur

Få en billig ferie i Spanien

Nyd Ibiza i lavsæsonen

Vintersol: Costa del Sol eller Algarve?

Farverige Benidorm lever endnu

Familieferie ved den Franske Riviera

Skønne dage i Bulgarien
|
|
|
|
|
Costa del Sol
Miniguide til Costa del Sol. Læs om strande og oplevelser
|
|
|
|
|
|

|
|
|