:
:
:
FORSIDEN : KANARIEØERNES BEDSTE STRANDE
Kanarieøernes bedste strande

Kanarieøerne bliver hvert år besøgt af et stort antal turister, de skønne strande er for mange den primære grund til at snuppe en daseferie på de solbeskinnede øer, men hvor finder man de bedste steder at boltre sig ved det dybblå atlanterhav mens man arbejder på sin kulør?

1. Playa de Sotavento - Fuerteventura
Denne lange storlåede strand er ikke til at komme udenom. Dens lige findes ikke i hele verden, med sit fine sand og lavvandede laguner og indsøer hører stranden efter vores mening til en af klodens bedste. Her er masser af plads og alle muligheder for at have god afstand til næste strandgæst. Af samme grund er her mange nøgenbadere, man kan næsten ikke forestille sig et bedre sted at få sol på hele kroppen end på Sotavento-stranden. Du kan vandre flere kilometer i det lave krystalklare vand, her er nogle steder ret øde, så husk mad og drikke hjemmefra. Eneste minus er den til tider kraftige vind, men den er surferne til gengæld glade for.

2. Papagayo-strandene - Lanzarote
De ialt syv Papagayo-strande på det sydøstlige Lnazarote skal også med på vores liste. Især de to af dem, Playa de la Cera og Playa de Papagayo kan tilbyde herligt krystalklart vand, mens et par af de øvrige er lange og vilde. Her er god plads til alle, er det primære mål med Lanzarote-ferien at få sol på kroppen, så er Papagayo-strandene et must at besøge. En lille restaurant ligger i det kuperede landskab, men ellers er det småt med forplejningsmuligheder der bør medbringes hjemmefra.

3. Las Dunas - Fuerteventura
Strandene i Las Dunas-nationalparken var med til at gøre Fuerteventura berømt og ikke mindst til et populært rejsemål. Her er ikke så fredeligt som tidligere, men helt mod syd, forbi de to store hoteller, finder man store klitter og krystalklart vand, et rigtigt paradis. En lille strandbar findes en kort gåtur væk, men ellers er der øde i miles omkreds, tag bil eller cykel hertil fra Corralejo, alternativt kan man tage en taxa til nærmeste hotel (RIU Oliva), og så gå hertil.

Playa de Sotavento er et rigtigt paradis


4. Isla Graciosa
Denne meget lille ø umiddelbart nord for Lanzarote er ikke særlig kendt, men her finder man aldeles fremragende strande med lyst sand og det klareste vand. Strandelskere har de senere år fået øjnene op for denne lille perle, men her er stadig ret øde og det kan være svært at forestille sig at man befinder sig på en af verdens mest besøgte øgrupper. Her er et par overnatningsmuligheder spredt rundt på øen, fra Lanzarote tager man båden fra Orzola til Graciosas lille havn i Caleta del Sebo.

5. Playa del Inglés/Maspalomas - Gran Canaria
Isla Graciosas modstykke kan man næsten sige. Her er ikke specielt paradisisk, men til gengæld nemt tilgængeligt og med plads til alle. Her er endeløse rækker af solstole, et mylder af mennesker i vandkanten og med få hundrede meters afstand ligger små strandbarer hvis man skulle få brug for en forfriskning. Alle vil føle sig velkommen på denne enorme strand med de berømte sandklitter, her er endda spcielle områder for naturister, skulle du få lyst til et spil volleyball eller en tur på dromadar er der også mulighed for det.

Med undtagelse af Isla Graciosa, så er det ikke svært at finde overnatning i form af hotel eller lejlighed på Kanarieøerne. Uanset om du er til vild luksus eller et beskedent hotel er der masser af muligheder. Kan du nøjes med sidstnævnte er det faktisk muligt at få en uges ferie for ca. 2.000 kr. hvis man bestiller fly og hotel sammen. For at komme rundt til mange af øernes bedste strande er det nødvendigt at leje en bil, men den er nu også god at have hvis du skulle få lyst til at tage på sightseeing, Kanarieøerne er trods alt andet end sol og strand.


Øde og dejlige strande på Isla Graciosa




Verdens mest romantiske strande



Opdag Tenerifes charme og pragtfulde natur



Verdens bedste bystrande



Dubrovnik og den smukke Adriaterhavskyst



Løb og afslapning langs Cote d' Azur



Familieferie ved den Franske Riviera



Skønne dage i Bulgarien



Algarves bedste strande


Frankrig vejrkort
Se vejret i Frankrig lige nu.
Costa del Sol
Miniguide til Costa del Sol. Læs om strande og oplevelser
Grillopskrifter
Find dejlige opskrifter til grillen.






Bookmark and Share



ANNONCE