|
|
Fire dejlige strandområder på Mallorca
|
Når det kommer til strandferie er der kun få steder der kan slå Mallorca. Øen har flere end 200 strande, så medmindre du befinder dig midt inde på øen er du aldrig langt fra havet. Hvilken strand du skal vælge afhænger af smag, men det er en rigtig god i dé at leje en bil i lufthavnen så du har mulighed for at køre rundt mellem de gode strande og finde din egen favorit.
Cala Millor
Stranden i Cala Millor er 2 km lang og i gennemsnit 50 meter bred, der er således masser af plads at boltre sig. Måske vil du hellere bare slappe af og nyde den skønne middelhavssol, valget er dit. Med sit rene gyldne sand og krystalklare vand er det ikke overraskende at stranden har modtaget EU's Blå Flag, så du kan være sikker på at forholdene er i orden.
Cala Millor er en af de mest poplære strande på Mallorca, der er adskillige ting at tage sig til udover at dase på stranden. Området er nærmest perfekt for ride- of cykelture, der er også flere tennis- og golfbaner i området. Hvis du er til vandsport er der selvfølgelig også rig mulighed for det.
 |
|
Cala Millors dejlige strand
|
|
Alcudia
Mallorca har strande der passer til alle typer turister, børnefamilierne har fundet sig til rette i Alcudia, der ligger på øens nordkyst, ca. en times kørsel fra lufthavnen. Det lave vand ved byens store strand er helt perfekt til børn der kan boltre sig i vandkanten sammen med deres forældre.
Her er også legepladser til de mindste, får mor og far lidt tid for sig selv kan de prøve kræfter med forskellige former for vandsport. Som alle andre større feriebyer på Mallorca, så har Alcudia alle faciliteter, masser af restauranter og barer samt større hoteller og resorts med kæmpe pools hvor børnene nemt finder nye legekammerater.
Ca'n Picafort
Ca'n Picafort ligger i Alcudia Bugtens østligste ende. Stranden her har også modtaget Det Blå Flag, du kan leje solstole og parasoller til beskyttelse mod den værste eftermiddagssol. Her er masser af caféer og barer langs stranden hvis du skulle få brug for en forfriskning. Her er også en lille havn og i nærheden et stort naturreservat der kan besøges. Byen har et findt udvalg af overnatningssteder, deriblandt mange dejlige feriehuse.


Cala d'Or
Feriebyen Cala d' Or på den sydøstlige del af Mallorca har længe været et poulært rejsemål for solelskere, her er en lang kystlinie med gode strande adskilt af klipper. Man finder herlige bugter med krystalklart vand, på mange af dem er der kun få mennessker.
Oprindelig var Cala d'Or en lille fiskerby, men udviklingen er gået stærkt og har i dag gjort byen moderne med alle bekvemmeligheder. Der er ingen tvivl om at Cala d' Or har sin egen charme, tempoet er stadig noget roligere end i Mallorcas større feriebyer, her er en dejlig marina og et bilfrit område med resauranter, barer og forretninger.
Mallorca er måske et af Europas mest populære feriesteder, der er adskillige muligheder for at komme hertil og nyde den varme spanske sommer. Man kan flyve direkte fra Danmark, men med en kort mellemlanding er der endnu flere muligheder, men man skal være hurtig for at få de billigste flybilletter. Ofte er der mange penge at spare ved at bestille fly og hotel sammen, at spare på feriebudgettet er altid rart. Læs meget mere om Mallorca i vores miniguide.
 |
|
Der er mange små bugter ved Cala d' Or
|
|
Ukendte græske øer

Kanarieøernes bedste strande

Sommerens hotteste rejsemål

Til poolparty i Las Vegas

Endeløs strand i Punta Cana

Ubekymret strandferie i Negril

Cozumel - en skøn mexicansk ferieø

Strand og shopping på alsidige St. Martin
|
|
|
|
|
Sydfrankrig
Miniguide til Sydfrankrig. Læs om strande og oplevelser
|
|
|
|
|
|

|
|
|