|
|
Tag på opdagelse i Pula og på øerne
|
Pula ligger på Istrien-halvøen i den vestligste del af Kroatien. Den historiske by kan byde på en række gode seværdigheder, men du må ikke gå glip af de vidunderlige øer i Adriaterhavet.
Kroatien er billigt, har gode strande og spændende attraktioner, det gælder også byen Pula der kan prale af at have et af verdens største romerske teatre. Det er mere end 2000 år gammelt og havde plads til hele 26.000 tilskure.
Teatret er velbevaret og bruges stadig til koncerter og opvisninger, hvert år i august afholdes her også international filmfestival. Er du vild med historie, så har byen også nogle fine porte og romerske konstruktioner. Andre seværdigheder er byens slot fra 1630 og ikke mindst katedralen.
Pula har flere gode strande et par km syd for byen, mest besøgt er Valkana Beach, Hawaii Beach og den fine sandstrand Debeljak Beach. Vandhunde kan tage en tur ud i Brijuni-øhavet der ligger lige nord for Pula, området blev åbnet i 1983 som nationalpark. Det var her at den tidligere adel tilbragte megen tid, f.eks. Kejser Wilhelm II.


Brijuni Nationalpark er den eneste af slagsen i Istrien, den dækker et areal på 736 hektar og har en unik flora og fauna, såvel som en række spændende dyr der gør dette område helt særligt. I havnen på øen Veli Brijun kan du snuppe et par dage, den er charmerende, men her findes også en safaripark, ruinerne af et byzantinsk fort, romerske villaer og sågar en glimrende golfbane.
Man spiser godt og billigt i Kroatien, i Pula kan man nyde den lokale mad, men der findes også flere italienske restauranter. Området er et meget populært feriested om sommeren, du kan overnatte på hotel, i feriebolig eller på campingplads, mulighederne er mange.
De smukke Kvarnerøer er et besøg værd, øgruppen ligger i det nordlige Adriaterhav og består af øerne Pag, Losinj, Rab, Krk og Cres. Sidstnævnte er et fantastisk sted, ikke mindt pga. Cres Byy, hvor man stadig lever af fiskeri. Byen har kringlede gader og smukke gårdhaver, perfekt til den romantisk ferie.
Vil du opleve noget mere stille, så tag til landsbyen Valun på den vestlige side af Cres, her vil du blive belønnet med skønne strande med krystalklart vand. Losinj og Krk er travle øer med mere liv en Cres, men de er bestemt lige så smukke.
Den kan også tage på opdagelse i den pragtfuklde Kornati Nationalpark, der består af 283 km kystlinie og 89 holme, øer og klipper. Parken er på Unescos' liste over bevaringsværdig natur, og du vil føle dig i en helt anden verden hvis du tager en bådtur i farvandet. Du kan snorkle, svømme eller bare nyde solen, måske er du heldig at se nogle af de spændende fugle der kan observeres her.
 |
|
En af Pulas mange gode strande
|
|
Ukendte græske øer

Kanarieøernes bedste strande

Sommerens hotteste rejsemål

Til poolparty i Las Vegas

Endeløs strand i Punta Cana

Ubekymret strandferie i Negril

Cozumel - en skøn mexicansk ferieø

Strand og shopping på alsidige St. Martin
|
|
|
|
|
Sydfrankrig
Miniguide til Sydfrankrig. Læs om strande og oplevelser
|
|
|
|
|
|

|
|
|