|
|
Sommerens hotteste rejsemål
|
Norske Reiseguiden har fundet fem nye feriefavoritter der nemt kan blive sommerens hotteste rejsemål. Har du ikke planlagt sommerferie endnu? Så tag et kig og lad dig inspirere af disse dejlige rejsemål ved Middelhavet.
Bodrum
Smukke Bodrum kaldes for Tyrkiets St. Tropez, det er et af landets mest populære rejsemål netop nu. Her kan du opleve historiesn vingesus, såvel som gå indkøb i de mange shoppinggader eller nyde det klare blå Middelhav. Her findes flere fine strande og fra havnen kan du tage en af de berømte Gulet-både ud på havet. I nærheden af Bodrum ligger flere andre badebyer - livlige Gümet, der er partyfolkets favorit, og rolige Bitez der frister med strandliv og vandsport. Hvordan: Bodrum når du nemt på en charterferie med Bravo Tours.
Vestlige Cypern
Cypern får topkarakter i EU's badevandsrapporter år efter år. Det krystalklare vand gør øen til et populært sol- og strandrejsemål. Men Cypern har meget mere at byde på end smukke strande. I Paphos, på den vestlige del af øen, har du kort vej til de skønne Troodos-bjerge med de hyggelige småbyer hvor man bla. producerer vin. Paphos er på Unescos' verdensarvliste pga. den smukke mosaik ved havnen, her ligger også flere hyggelige tavernaer hvor du kan tage en kaffepause eller få noget godt at spise. Hvordan: Du kan flyve til Paphos, men det er ofte hurtigere og billigere at bestille en flybillet til Limassol, herfra er der ca. halvanden times kørsel til Paphos.
 |
|
Menorca har mange smukke strande
|
|
Menorca
Mallorcas charmerende lillesøster Menorca er en grøn og frodig ø der er værd at besøge. Den største badeby hedder Cala n' Bosch, her finder du restauranter, barer og butikker, men her er stille og roligt. Menorca passer perfekt til dig der vil have en afslappet ferie med sol og strand. Store dele af øen er naturreservat, så der bygge kun lidt og atmosfæren er ægte med små byer og dejlige badebugter. Lej en bil og find selv din favoritstrand. Hvordan: Det kræver en mellemlanding at flyve fra Danmark til Menorca, men hvad gør det når men ved at nogle af Middelhavets bedste strande venter. Bestil fly og hotel sammen og spar penge.
Sicilien
Sicilien har ikke bare flere soltimer end det italienske fastland, sommeren varer også længere. Her kan du kombinere sol og strand med naturoplevelser og fanatstisk mad. Solelskere søger gerne til Giardine-Naxos på den østlige del af øen, Cefalú på nordkysten eller Castellammare del Golfo i nordvest. At bestige vulkanen Etna er populært, til fods tager det ca. fire timer frem og tilbage. Gå heller ikke glip af muligheden for et madlavningskursus, i hovedstaden Palermo er der flere at vælge mellem. Hvordan: Flyv til Palermo der har mange hyggelige hoteller.
Milos
Milos ligger længst mod vest i øgruppen Kykladerne, det er et populært rejsemål blandt grækerne selv. Øen har flere end 70 strande, et perfekt sted for dig der elsker at sole og bade. Du kan vælge at bo i øens hovedstad, Adamas, hvor også færgerne lægger til. Et alternativ er den lille fiskerby Pollonia. På Milos er der mange små hyggelige tavernaer, maden på øen er kendt for at være ekstra god. Den vigtigste seværdighed er katakomberne hvor man har fundet en statue af Venus. Hvordan: Du kommer nemmest til Milos med Apollo Rejser, men det er også nemt at lave sin egen rejse.
 |
|
Hyggelige Milos - et af sommerens hotte rejsemål
|
|

Aktiv solferie

Finanskrise eller ej - vi vil på ferie

Verdens bedste bystrande

Dubrovnik og den smukke Adriaterhavskyst

Caribiens hotteste strandbarer

Fest i solen

Gode råd til feriens billeje

Vama Veche - det rumænske hippieparadis
|
|
|
|
|
Costa del Sol
Miniguide til Costa del Sol. Læs om strande og oplevelser
|
|
|
|
|
|

|
|
|