:
:
:
FORSIDEN : AKTIV SOLFERIE
Aktiv solferie

Selvom man ofte tager på sol- og strandferie for at slappe af, så kan en daseferie fint kombineres med sport eller aktiv ferie. Vi har fundet fire forslag til hvor og hvordan du får rørt dig på ferien.

Boot Camp i Kenya
Du behøver ikke nødvendigvis det mest moderne udstyr for at komme i form. Hos wildfitness.com i Kenya kan du tage på en ni-dages træningsrejse hvor du bokser på stranden, går ture i landområderne og bliver taget med på smukke løberuter. Du kan svømme og snorkle, få massage og instruktion i hvordan du spiser rigtigt og passer på din krop. Se mere på www.wildfitness.com.
Kombiner med strand: Selvom Campen ligger ved det Indiske Ocean kan man godt trænge til en afslappende ferie ved stranden bagefter. Tag ned til Mombasa hvor du finder pragtfulde resorts og strande med krystalklart vand. Eller hvad med en safari?
Wildfitness med et twist: Er du fit i forvejen og vil teste dine grænser, så snup et ophold hos Extreme Fitness Holidays der lover at du hver dag vil blive presset til det yderste. Se mere på www.extremefitnessholidays.com







Kajakferie i Thailand
Der findes næppe et smukkere område at sejle i kajak end ved Phang Nga-bugten i Thailand. Siden 1983 har John Gray taget turister med ud i det imponerende område med unik natur og kalkstensbjerge der rejser sig op af havet. Du padler og oplever, John Gray og hans folk sørger for overnatning og mad. Det er primitivt, men vanvittigt smukt, oplev ufremkommelig natur, uberørte grotter og vilde aber. Se mere på www.johngray-seacanoe.com.
Kombiner med strand: De skønne badeområder ved Krabi eller Phuket behøver ingen nærmere præsentation, her kan du få en herlig strandferie og nyde tropeaftenerne med god mad i stearinlysets skær.
Kajakferie med et twist: Vil du prøve noget helt andet, så overvej kajakferie i Afrika. I Mozambique kan du sejle i øhavet ved Quirimbas, sov på stranden og spot vilde dyr. Se mere på www.imagineafrica.co.uk


Boksetræning på Boot Camp i Kenya


Yogaferie i Indien
Det er in at tage på yogaferie, hvorfor ikke gøre det i yogaens hjemland Indien? Over hele det store land finder du skoler og centre der kan give dig ny inspiration, men forkæl dig selv og book et ophold på Ananda Spa i Himalaya. Mediter, bliv afgiftet, få massage og spis sund kost i bedste Ayurveda-stil. Du bliver nusset og plejet og vil uden tvivl føle dig som et helt nyt menneske når du kommer hjem igen. Se mere på www.anandaspa.com
Kombiner med strand: Tag ned til Goa hvor du finder kilometerlange strande. Det gamle hippieparadis er idag for alle, nyd den gode indiske mad og gå shop amok i mærkevarebutikkerne.
Yogaferie med et twist: Yoga er bare skønt, men nogle mener at man først får det fulde udbytte når man er helt nøgen. Overvejer du en nøgenyogaferie, så se mere på www.skycladyoga.com, her kan du finde datoer for workshops og yogaklasser hvor man ikke behøver at have tøj på.







Cykelferie i Kroatien
Det er ikke nødvendigt at være cykelfreak for at tage på cykelferie. Flere rejsebureauer har specialiseret sig i at lave ruter af forskellig sværhedsgrad så alle kan være med. Hvad med en kombinerert cykel- og sejlferie langs Dalmatiens kyst i Kroatien? Med start i Dubrovnik's smalle gader ender du op ved det smukke Adriaterhav hvor en båd venter på at tage dig med til skønne øer som Mljet, Hvar og Korcula. Se mere på www.utracks.com.
Kombiner med strand: Efter sejlferien har du måske lyst til en daseferie på en af Kroatiens mange campingpladser eller feriecentre. Nyd de pragtfulde strande hvor du kan bade som du har lyst og lad baterierne op til de smukkeste solnedgange.
Cykelferie med et tvist: Kan det ikke blive vildt nok er det værd at tjekke "Bali til Beijing" på cykel. Det er Jysk Rejsebureau der har lavet syv unikke cykelferier på mellem 1200 og 1800 km. Se mere på www.jysk-rejsebureau.dk.


Yoga på stranden - frihed!




Malta - en alsidig ferieø



Nyd Menorcas sol på en familieferie



Strandhop på Vestkreta



Solen skinner på Hvar



3 steder til nøgenferien



Populære strande i fare



Fem grunde til at besøge Sydfrankrig



St. Tropez - mere end de riges legeplads


Frankrig vejrkort
Se vejret i Frankrig lige nu.
Mallorca
Miniguide til Mallorca. Læs om strande og oplevelser
Grillopskrifter
Find dejlige opskrifter til grillen.





Bookmark and Share



ANNONCE










ANNONCE