|
|
Nyd Menorcas sol på en familieferie
|
Hvis du virkelig ønsker at komme væk fra det hele og nyde en solrig ferie med familien, så kunne den baleariske ø Menorca være den idelle destination. Her finder du en afslappet atmosfære, fremragende strande og flere familievenlige attraktioner.
Øens behagelige stilhed betyder ikke nødvendigvis at man keder sig, faktisk vil du opdage at Menorca har flere aktiviteter og seværdigheder end man kan nå på en almindelig familieferie. Øen er populær for de der har prøvet Mallorca og nu søger et mere stille sted hvor både børn og voksne kan slappe af.
Nyd solen
Når det kommer til strande kan Menorca tilbyde nogle af Middelhavets bedste. Ialt har øen 46 strande, så du kommer ikke til at mangle steder hvor du kan solbade. Atalis Beach er bare en af de strande der må siges at være perfekt til afslapning, den er blot 10 m lang, men man har det meste for sig selv.
Den 40 meter lange Binibeca Nou Beach er et større alternativ, her er godt nok flere mennesker, men vandet er roligt og krystalklart. Hvis du ikke behøver sand skulle du tage til Calo Blanc, en klippestrand der kan underholde børnene i timevis, de kan klatre over de små klippestykker og gå på opdagelse i de små naturskabte pools der er fyldt med sjove skabninger fra havet.


Tag en cykeltur
Hvis du vil lave noget aktivt på ferien, så tag en cykeltur, en glimrende måde at få rørt sig på samtidig med at man udforsker øen. Du kan starte i Ciutadella og køre mod syd til Cala Blanca, en nem 5 km tur der vil bringe dig forbi kirkerne Sant Crist, Socorro og Sant Francesc. Du vil også få mulighed for at se Son Saura ca. 8 km udenfor Ciutadella, der er den største Talaiot-bosættelse på de baleariske øer.
På grottetur
En anden populær attraktion på Menorca er grotterne i Xoroi der ligger på en klippeside på sydlige del af øen. Grotterne indeholder i dag en bar og det må siges at være et fantastisk sted at spise lidt mad eller få en drinks, udsigten herfra er enestående.
Der er mange andre naturlige grotter på Menorca der venter på at blive udforsket, flere af dem har været tilflugststed for både dyr og øens første indbyggere.
Andre attraktioner
Der er meget andet at se og gøre på Menorca, det smukke fort, Isabel II fra det 19. århundrede, ligger i La Mola. Her kan man få indblik i den lokale militærhistorie. Santa Agueda-slottet fra romertiden er nok et bedre valg hvis de yngste er med, her kan de lege konger, dronninger og riddere.
Hvis børnene elsker vand, så er det nok værd at tage en tur til Aqua Center eller Aquapark Water Parks for en skøn og sjov dag. På trods af at Menorca ikke er så kendt som naboøerne er der nok at tage sig til, uanset alder.
 |
|
Der er mange skønne strande på Menorca
|
|

Farverige Benidorm lever endnu

St. Tropez - mere end de riges legeplads

Sejlferie i Sporaderne

Malta - en alsidig ferieø

Første gang på naturistcamping

Verdens mest sexede strande

Fem grunde til at besøge Sydfrankrig

Solen skinner på Hvar
|
|
|
|
|
Mallorca
Miniguide til Mallorca. Læs om strande og oplevelser
|
|
|
|
|
|
|
|
|