|
|
Vama Veche det rumænske hippieparadis
|
Hvis du alligevel er i grænseområdet mellem Bulgarien og Rumænien, så skulle du besøge Vama Veche. Vama, der ligger ud til Sortehavet, er en ganske lille by med kun 178 indbyggere, men hver sommer valfarter turisterne til byen. Det er et boheme-feriested med bygninger i lyse farver, Vama tiltrækker mange forskellige kunstnertyper, men "almindelige" turister strømmer også til byen for at opleve den lidt alternative stemning og den skønne strand der væk fra centrum er uberørt af masseturismen.
Vama Veche er ikke et sted man skal besøge hvis man er til kulturel ferie, byen er berømt for sin back-to-basic livsstil og nudiststranden, siden slutningen af 1990'erne har kampagnen "Red Vama Veche" haft en stor rolle i forsøget på at holde masseturismen nede og beskytte miljøet.


Stufstock Rock Festival er også en del af kampagnen, det er en årlig begivenhed der samler tusinder. Fra juli til august er der en masse småbarer langs stranden der har døgnåbent, weekenderne byder på kæmpefester med musik og events. Sæsonen åbner første weekend i maj og Stufstock Rock Festival lukker sæsonen i slutningen af august.
Stranden er ren og usploeret af masseturisme, stemnigen er fri og uhøjtidelig og der er som regel rigtig mange nøgenbadere. Man kan tage på dykkerudflugt, bla. til et vrag der ligger ca. 150 meter fra kysten. De små strandbarer sælger Hamsii - små grillede fisk med lemon eller hvidløgssauce, men der er også flere almindelige restauranter i byen der serverer god rumænsk mad.
I Vama Veche er der gode overnatningsmuligheder, man kan næsten ikke undgå at blive kontaktet af de lokale der lejer værelser ud i deres private hjem. Om sommerne camperer de fleste unge på stranden hvor der er toiletter og brusere til rådighed.
Både Homestay Hotel og Punk Rock Hotel er mest for unge, mens Golden Sea Motel mest henvender sig til familierne der ønsker mere comfort. Det er et trestjernet hotel der har flere faciliteter end andre hoteller i byen. Her er også god mad og lækker barbeque om sommeren. Værelserne er rummelige og standarden er generelt god.

Om sommeren fyldes stranden ved Vama Veche med turister

5 skønne græske strande

Vama Veche - det rumænske hippieparadis

Playa Blanca - perfekt til en rolig vinterferie

Familieferie på den franske riviera

Naturisme i Danmark og udlandet

Charterferien samler vi selv

|
|
|